Forskellen på Muldvarpe og mosegrise.

 

Muldvarpe og mosegrise lever begge under jorden, og hvis man har muldskud i haven, kan det være svært at vurdere, om der er tale om muldvarp eller mosegris. Muldvarpe æder regnorme og insekter, og de gnaver ikke i plantedele. Det gør derimod mosegrise – de lever af plantedele og gnaver både i grønne planter og i rødder. Så hvis man finder planter, der er gnavet i, er det sandsynligvis en mosegris – muldvarpe kan godt finde på at presse planterne op af jorden eller vælte dem, men de gnaver ikke i planter. Begge dyr graver gange under jorden, og en muldvarp kan godt finde på at bruge mosegrisenes gange efter de er forladt og omvendt.

Mosegrisen kigger op fra sit skjul om sommeren, hvor den finder grønne plantedele. Så hvis der er huller i jorden mellem muldskuddene, er det nok en mosegris, der er på færde. Muldvarpen kan også godt kigge op om natten, men den kravler som regel ned gennem et muldskud og lukker det efter sig.    

Du må ikke selv bruge gift.

De ofte hørte råd mod muldvarpe og mosegrise som fx bekæmpelse ved hjælp af rådne fisk eller gas i gangene virker i reglen ikke. Dyret forsegler bare de berørte gange. Og bekæmpelse med gift må kun foretages af autoriserede bemyndigede personer.

Call Now ButtonRing 30913700